Storm og Luna – Pegasusserne fra Eviglandet: Kapitel 8-
Kapitel 8: Politistationen Central-Høj-
Firefly skridtede roligt fremad, musikken kørte igen i Lillys ører og de var nået hen til den sidste vej, før Politistationen Central-Høj. “Vi må hellere stille hestene her,” sagde Sia. De andre nikkede og gled ned fra hesteryggene. De listede stille hen til en busk og gemte sig der. Lillys hjerte hamrede og hun trak vejret i stød. “Der er hun,” hviskede Sia stakåndet, og pegede på en kvinde. Lilly gispede. Det var hende. Politidamen de havde set ved stalden. Det lilla nylonreb var ikke længere i hendes bælte, hun måtte have lagt det et sted. Sia trak en kikkert frem fra Floras taske. Da betjenten vendte sig om, kiggede Sia ind i kikkerten, der var rettet mod skiltet med politibetjentens navn. “Betjent Sort,” sagde hun så. “Hun hedder betjent Sort.” Lilly skriblede ned på sin notesblok. Så var der ikke mere, de kunne lave før aftenen. De gik over til hestene og nussede om dem. De spiste mad og drak vand. Da det blev aften, var det blevet tid til at lukke politistationen. Flora stod med kikkerten og ville opfange koden til låsen. En mand kom ud for at låse døren. Lillys hjerte hamrede igen, det galopperede afsted, som en vild hest på flugt. Hun håbede sådan, at Flora ville få hele koden med. “STATION114#DK,” remsede hun op. Da manden var gået, skyndte de sig over til stationen. Lilly havde skrevet koden ned på sin blok, og tastede den hurtigt. Døren gled op og de smuttede ind. De var inde på politistationen. De skyndte sig over til skabene og fandt betjent Sorts. Sia tog i håndtaget. Låst. “Selvfølgelig,” brummede Vega. Flora rodede i sin taske. Så fandt hun en lommekniv frem. Hun foldede den ud, stak den ind i siden på skabet og trak til. Skabet gav en lav, knirkende lyd fra sig, som om det var ved at give sig. Flora trak endnu mere til og skabet blev brudt op. Lågen åbnede og de kunne se alle betjent Sorts ting. Øverst lå det lilla nylonreb. De begyndte at rode tingene igennem. De fandt nogle mapper, nogle papirer og en masse andre ligegyldige ting. Men Vega fandt en afgørende ting: en notesblok der var låst. Sia smilede og trak en hårnål op ad lommen. De fik hurtigt blokken åbnet og kiggede i den. Først en masse indkøbssedler og noter. Men bagerst fandt de en side. ‘Pegasus-rideskoler:’ var overskriften. Lilly skyndte sig at læse.
‘Pegasus-rideskoler:
Himmel-Høj: Elina og Farah.
Vingesus Gård: Flila og Orarna.
Sky-Stalden: Ailia og Finda.
Sølv-Hovens Hvile: Kiana og Winstone.
Nordlys Ridecenter: Nordstjerne og Wilma.
Fjer-Gården: Faranda og Ysiana.
Svæve-Stedet: Sienna og Ilma.
Stjerne-Stalden: Star og Sky.
Vindenes Vang: Breeze og Wind.
Morgendug-Gården: Sun og Moon.
Stalden Eventyr: Ronja, Firefly, Storm og Luna.’
Lilly gispede. Det var nok alle de pegasusser der skulle stjæles. Hun bladrede til næste side. Det var et brev.
‘Kære Morgas. Jeg har skrevet listen over pegasusserne der skal stjæles. Planen lyder god, og snart har vi overtaget Eviglandet. Vi skal nok blive herskere overdet her magiske land, bare husk at dele med mig. Og har Lupa det godt? Jeg håber at hendes erfaring med pegasusser kan have god indflydelse på Storm. Lova skal tilride Luna, og så kan Carlo måske tilride Wilma? Hun er i hvert fald rolig, jeg har været ude at se hende. Hvordan?, spørger du sikkert. Jeg fik Lova til at stjæle noget fra Nordlys Ridecenter og tog så med derud med politiet. Nordstjerne bliver til gengæld en udfordring, men du kan jo lade Lupa tage sig af ham. Jeg håber at alle har det godt og kommer snart ud og besøger jer. Jeg tager Lova med mig der og afleverer hende. Jeg glæder mig til at se hvordan det går på Ulvefæstningen.
Kærlig hilsen din søster Magda.
PS: Hils Lupa og Carlo fra mig.’
Lilly gispede igen. Den pæne, sirlige håndskrift indeholdt de mest forfærdelige og grimme ord. I det samme hørytes et højt brag fra et vindue. Vega fløj frem, for at tjekke hvad det var. “Det var bare vinden,” pustede hun. Men nu var de alle mere opmærksomme på alle lydene omkring dem. Lilly sukkede. Det gik ikke at være bange. Hun bladrede igen, men der var kun en blank side. Flora fandt et gammeldags kamera frem. Hun tog et billede af siden med de pegasusser der skulle stjæles, og et af siden med brevet. Lilly lagde blokken ind i skabet igen og lukkede skabslågen. Så smuttede de ud. De lukkede døren til Central-Høj og Lilly tastede koden for at låse døren. Så smuttede de over til hestene. Flora havde de to billeder og en limstift i hånden og gav det til Lilly. Lilly limede billederne ind på en blank side i sin blok og skrev: ‘Fra betjent Sorts notesbog’. Vega gjorde mad klar, Sia stillede teltene op og Flora gav hestene mad. Lilly begyndte at lave et bål. Da det brændte kraftigt, kogte de suppe. De spiste og gik så ind i teltene. De faldt hurtigt i søvn.
