Storm og Luna – Pegasusserne fra Eviglandet: Kapitel 5-

Kapitel 5: Verdens værste dag-

Det lysegrønne græs var dækket af små gule, lyserøde, blå, lilla og hvide blomster. Æbletræerne blomstrede, og luften var tung og sød af mirabelletræernes hvide blomster, der altid var søde. Over gårdspladsen gik en pige med lyst pagehår sat op i en hestehale og med en blå buksedragt på. Det var Lilly, der var på vej over til træerne med sin discman i den ene lomme, høretelefoner bag nakken og en håndfuld cd’er i den anden lomme. Lilly fandt en kvast og satte foden der. Så tog hun fat om stammen og klatrede op ad stammen, indtil hun kunne få fat i grene. Hun kravlede højere og højere op og satte sig på en gren. Hun fandt sin discman frem og satte høretelefoner i. Så puttede hun sin yndlings cd i og tændte for musikken. Hun lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Spolede to numre frem og lyttede til sit yndlingsnummer. For hendes indre blik, så hun Storms kække, men allersødeste blik. I sin drøm galopperede de over grønne enge, sprang over store træstammer og nedfaldne grene, og fløj op i luften. De hvide vinger, der slog mod luften, bar dem højere og højere op. Storms klaprende hove mod luften, den smidige, bløde galop, der kom rullende og tog hende med. Men da Lilly åbnede øjnene, var hun tilbage i virkeligheden. Det var ikke til at bære, at hendes elskede Storm var væk. Det hele var som i et mareridt, noget der ikke burde være sket. Lilly åbner øjnene igen og ser over mod ridebanen. De andre ryttere trænede galop. I det samme kom Sia løbende over til træet. “Lilly! Lilly!” råbte hun forpustet. Lilly sprang ned fra træet og så undrende på hende. Hun holdt en stump af et lilla nylonreb i sin hånd. Lilly kiggede på det. “Jeg fandt det i Storms boks,” sagde hun, og fortsatte, “det kan være et spor! Vi kan måske bruge det til at finde Storm og Luna.” Lilly nikkede. I det samme var det som om at en sky gik for solen. En politibil kørte ind på gårdspladsen. Den var sort med blå og røde blink, den så lidt uhyggelig ud. Tre politibetjente steg ud af bilen og gik over til Alvilda. Lilly kravlede bare op på sin gren igen, tog høretelefoner på, lyttede videre og lukkede øjnene igen. ‘ocean eyes’ kørte stadig i hendes ører, rebet føltes plastik-agtigt og hårdt i hendes hånd og hun indsnusede duften af blomster. Da sangen var færdig, slukkede hun for sin discman og åbnede øjnene. Hun kiggede på en af politibetjentene, en høj kvinde med hår redt stramt tilbage i en knold, og opdagede noget. Kvinden havde noget reb hængende i sit bælte, men ikke et hvilket som helst reb. Et lilla nylonreb. “Prøv at se,” hviskede Lilly til Sia, der også var kravlet op i træet og nu sad på grenen ved siden af Lilly. Lilly pegede på kvindens reb og da Sia opdagede det, gispede hun. Lilly havde allerede en klar plan i sit hoved. “Du venter her,” begyndte hun og fortsatte, “så løber jeg ned og tjekker nummerpladen på bilen og hvad politistationen hedder.” Sia nikkede. Lilly hoppede ned fra grenen og skyndte sig indenfor. Hun hentede en post-it-blok og en blyant. Så skyndte hun sig ud igen og noterede nummerpladen. ‘DY 89 625’ skrev hun på en side, fandt en ny, blank side og derefter skrev hun, ‘Politistationen Central-Høj’. Så skyndte hun sig op i træet igen og viste Sia blokken. Sia nikkede og så meget alvorlig ud. “Godt detektivarbejde,” sagde hun så, med en stemme som en meget alvorlig mand. Lilly så først uforstående på hende. Så flækkede hendes ansigt i et stort smil og hun begyndte at grine. Så kunne Sia heller ikke lade være. De grinede til deres maver gjorde ondt. Så kiggede de på hinanden og begyndte at grine igen. Til sidst holdt de endelig op. Da Lilly kiggede på ridebanen, kunne hun se at ridetimen var ved at være færdig og at politibetjentene var væk. Sia havde også set det, for hun begyndte at klatre ned. Lilly fulgte efter hende. De gik ind i stalden og ventede på Flora og Vega. De to piger kom trækkende med deres heste og stillede dem ind i boksene. Sia hjalp Vega, Lilly hjalp Flora. De tog sadler og hovedtøj af hestene og bar det ind i sadelkammeret. Så striglede de pegasusserne og derefter var de færdige. Flora krammede Firefly, mens Vega nussede Ronja over mulen som farvel. Så gik de op på Lilly og Sias værelse. Sia viste Flora og Vega rebet og Lilly fortalte at de havde set at en af politibetjentene havde det samme reb i sit bælte. “Lilla er en meget usædvanlig farve for et reb,” sagde Sia. Flora nikkede. Lilly fandt sin blok og viste dem, hvad hun havde skrevet. Vega klappede i hænderne. “Det næste vi skal, for at finde Storm og Luna, er at besøge Central-Høj,” sagde hun smilende, men så stivnede hendes smil. “Men Central-Høj ligger jo i den anden ende af Eviglandet,” sagde hun så mut. “Det er lige præcis der vi skal bruge jeres hjælp til,” begyndte hun. “Vi kan jo ride, men jeg og Lilly har jo ikke nogen heste. Så vi tænkte, at vi kunne sidde bag på Firefly og Ronja,” forklarede hun så. Flora og Vega nikkede. “Mor er ved at sætte en ekstra lås på stalden, så vi kan gå ned og pakke forsyninger til rejsen,” sagde Vega. “Der er en der skal pakke mad, en der skal pakke tæpper og puder, en der skal pakke svovlstikker, reb og sådan nogle småting og en der skal pakke og en der skal pakke overtøj og ekstra tøj.” Vega fordelte opgaverne: Lilly skulle pakke tæpper og puder, Sia skulle pakke mad, Flora pakkede småting og Vega selv, pakkede overtøj og ekstra tøj. Lilly skyndte sig. Hun fandt fire puder og tolv uldtæpper i en rygsæk. Hun pakkede også en skuldertaske og pakkede en RAP-bog. Det var ‘Torsdage med Sigge’, og så pakkede hun også ‘Pony og Co.: ‘Spøgelsespatruljen’, sin discman, en håndfuld cd’er og fem pakker batterier. De mødtes igen på værelset og gemte taskerne under Sias seng, men Lilly gemte sin skuldertaske under sin egen seng. Så skrev de et brev til Alvilda og lagde under Sias hovedpude. Et øjeblik efter skulle de spise. Der var tomatsuppe til aftensmad. Alle snakkede og grinede. Efter det skulle de op og gøre sig natklar. Sia og Lilly tog nattøj på, tissede af og børstede tænder. Klokken otte kom Alvilda ind og sagde at de skulle ligge i deres senge nu. Lilly fandt en bog og læste. Klokken halv ni gik Sia hen til kontakten og slukkede for lyset. Lilly lukkede sin bog og lagde sig ned. Der gik ikke lang tid, så sov Sia. Lilly lå længe og lyttede til hendes tunge vejrtrækning, men hun kunne ikke sove. Hun kravlede ned under sengen og fandt den lille taske frem. Hun rodede lidt i den og fandt så sin discman og sin yndlings cd. Hun satte høretelefoner i og tændte for musikken. Så fandt hun sit yndlingsnummer og faldt i søvn til det. Hun glædede sig til natten.