Storm og Luna – Pegasusserne fra Eviglandet: Kapitel 6-

Kapitel 6: Ekspedition-

Lilly vågnede klokken tolv om natten, til den stille bippen fra Sias vækkeur. Musikken kørte stadig i hendes ører, men hun skyndte sig at pakke discmanen ned i skuldertasken. Så tog hun en grå bluse og et par grå leggings på, og gik ud på badeværelset for at tisse af og børste tænder. Så børstede hun sit hår og satte det op i en hestehale. Hun gik ud fra badeværelset og Sia smuttede ind. Lilly fandt sin sorte ridevest frem og tog den på. Så trak hun en tyk, grå strikket sweater over hovedet og fandt sin ridehjelm frem. Hun klikkede det lille spænde og tog sin skuldertaske på. Så lynede hun sin jakke og fandt rygsækken frem. Den tog hun på ryggen, og så fulgtes hun med Sia over til stalden. “Hvordan får vi hestene ud?” Lilly så spørgende på Flora, der i det samme hev en lille flaske op ad sin jakkelomme. “Jeg elsker eliksirer, så jeg har lavet en krympe-eliksir,” forklarede hun. Hun kravlede op på taget af stalden og åbnede et lille tagvindue. Hun kravlede ned ad vinduet og stod nu på bokskanten. Så gav hun Firefly lidt krympe-eliksir og bagefter gav hun Ronja lidt. Da hun var kravlet ud igen, havde hun en lillebitte pegasus på hver skulder. Lige da hun havde sat dem på jorden, blev de straks til almindelig størrelse. Så kravlede Flora ind igen og kom ud med et hovedtøj på hver skulder og to mini-sadler i den ene hånd. De lagde hovedtøj på hestene og da sadlerne skiftede til almindelig størrelse, lagde de også sadler på hestene. Så satte Flora sig op på Firefly og hjalp Lilly op bag sig. Sia sad bagved sin søster på Ronja. Den mørkebrune pegasus med den store hvide stjerne i panden, skrabede utålmodigt med hoven i jorden og vrinskede lavt. Vega klappede hende beroligende. De skridtede over gårdspladsen, men så snart de var uden for synsvidde, satte de i galop. Det gik hurtigere og hurtigere, og til sidst var der næsten ikke engang et millisekund imellem hovslagene. Efter cirka tre timer stoppede de op. Igen fordelte Vega opgaver. “Lilly og Sia laver et telt, Flora samler brænde og jeg gør maden klar.” Lilly fandt en lang Y-gren og borede den ned i jorden. Så fandt hun to andre grene og dem borede hun også ned i jorden og stillede dem op ad Y-grenen, så de tre grene dannede en trekant. Derefter fandt de et vandtæt tæppe og klippede et hul i to af hjørnerne. De bandt hjørnerne sammen med reb, de stak igennem hullerne. De lagde det over grenene og lagde et til tæppe over hullet i toppen som en lukning over det. Så lavede de et telt til. Flora havde fået gang i et bål, og Vega sad og skar kartofler, tomater, gulerødder og løg i tern. Så puttede hun det i en gryde sammen med lidt vand og lidt salt, peber og oregano. De havde tre metalrør med, som de stillede i en trekant over bålet. Så stillede de gryden oven på det. Det kogte længe, og da grøntsagerne var blevet møre, moste Vega dem med en ske og blandede dem med vandet. Da det havde kogt igen, øste Vega op i fire skåle og satte en ske i hver. De fire piger spiste løs og drak også vand af en lille bæk. Hestene drak også og spiste noget havre fra en pose, Sia havde pakket. Pigerne spiste færdige og bagefter pakkede de sammen. De lagde to uldtæpper ind i hvert telt, som underlag. Så lagde de sig til at sove med uldtæpper over sig.

                                       * * * 

Lilly vågnede, rystende af kulde, tidligt om morgenen. Hun skyndte sig ud og hoppede lidt. Hun fik heldigvis hurtigt varmen. Så rodede hun i sækken med mad, og fandt mel, smør, æg og bagepulver frem. Så fandt hun en skål og hældte mel og vand op i skålen. Hun blandede det godt sammen og puttede så æg og bagepulver i. Hun fandt brænde og tændte et bål, fandt de tre metalrør og stillede dem op. Så stillede hun en stålplade ovenpå rørene og hældte brøddejen ud på pladen. Så gik hun hen til en lille hindbærbusk og plukkede hindbær. Hun puttede bærrene i en lille metalskål sammen med lidt vand og en masse sukker. Hun stilte skålen ovenpå stålpladen og mens bærrene blev bløde og brødet bagte, gav Lilly de to trofaste pegasusser morgenmad. Da bærrene var blevet bløde moste Lilly dem med en ske. Efter lidt tid var den hjemmelavede hindbærmarmelade og det smagsløse franskbrød færdigt. Marmeladen kølede af og Lilly vækkede de tre andre piger. “Har du bagt brød, Lilly?” spurgte Vega forundret. Lilly nikkede. Pigerne spiste franskbrød med hindbærmarmelade og hestene spiste havre. De drak alle sammen vand fra bækken. Da de havde spist, pakkede de lejren sammen og sadlede hestene op. De red af sted i skridt, men skiftede hurtigt til trav. Så skiftede de til en rullende galop. Lilly glædede sig til at finde Storm, men var også lidt nervøs for at tage ud på den her ekspedition. Hvad ville der mon ske? Et øjeblik var hun ved at sige til de andre, at de skulle vende om, men så kom hun til at tænke tilbage på Storm og Luna. De to sødeste pegasusser i verden. Dem skulle de redde.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *