Storm og Luna – Pegasusserne fra Eviglandet: Kapitel 10-
Kapitel 10: Tilridning-
Sadlen blev lagt på ryggen af hende og hovedtøjet spændt. De sidste dage havde Strom ikke fået meget mad og vand, så hun var alt for træt til at gøre modstand. Luna fik meget mad, for hun var alt for sød til at gøre modstand. Somme tider ville Storm ønske at hun var lige så sød som Luna. Storm fik nemlig kun en håndfuld havre og en lille skål med vand. Lupa kom ind på staldgangen og satte sig op i sadlen. Hun tog et hårdt tag i tøjlerne og holdt fast med knæene. Så skridtede de ud til ridebanen. Da de var ude ved ridebanen, fik Storm en masse mad og vand. “Hvorfor gør vi det?” spurgte Lupa. “Når vi ikke giver Storm særlig meget mad og vand, bliver hun svækket. Så kan du let tage et fast tag i tøjlerne og når Storm så får meget mad, bliver hun frisk. Men der har du allerede fået hende til at adlyde. Det er en smart tilridningsmetode,” forklarede Morgas. Lupa nikkede. I det samme kom en pige, der lignede Lupa virkelig meget, ind på ridebanen. “Hvem skal jeg tilride?” spurgte hun spidst. “Du skal ride Luna,” sagde Morgas og pegede på Storms søster. Pigen nikkede og satte sig op på Luna. De satte i skarp trav ned ad en langside. Så fik pigen Luna til at svæve over jorden i trav. “Det er flot, Lova,” sagde Morgas. Lupa knejsede med nakken. “Du kan da lidt, men ikke lige så meget som mig,” sagde hun spydigt, til pigen, der åbenbart hed Lova. Lova red bare lige forbi hende. Storm var færdig med at spise, og følte sig meget frisk. Men Lupa holdt stramme tøjler, så hun kunne ikke stejle. I stedet skridtede hun roligt frem. Efter et stykke tid slog de over i trav over luften. De kom op på siden af Luna og Lova. “Onkel Morgas,” sagde Lova, med sukkersød stemme. “Ja, min skat,” sagde Morgas. “Storm og Luna er bare SÅ søde. Må vi ikke nok få dem som vores egne pegasusser? Du har jo så mange stjerne-pegasusser ud over dem,” sagde Lova. “Jo, det må I da godt, piger,” sagde Morgas. “Yes!” råbte begge piger i kor. De lavede hver et anspring til galop og fløj frem i luften. Storm vrinskede skingert. Nu skulle hun rides af Lupa for altid. Kunne det blive meget værre?
