Storm og Luna – Pegasusserne fra Eviglandet: Kapitel 3-

Kapitel 3: Nu skal vi ride-

Lilly sad på ryggen af Storm, der skridtede stille rundt på ridebanen. Opsadlingen var gået rigtig dårligt, for Storm ville ikke have hverken sadel eller hovedtøj på. Til sidst sagde ridelæreren, at hun bare måtte ride uden udstyr. Det var faktisk ret fedt. Alvilda bad dem om at komme frem i trav og letridning. Det var langt sværere og markant hårdere end den rolige skridt. Men Lilly bed tænderne sammen og prøvede så godt hun kunne. Og det gik jo egentlig okay. Hun skulle bare klemme med knæene og holde godt fast i manen. “Hvornår skal vi flyve?” spurgte Flora. Hun var meget utålmodig og havde allerede prøvet at flyve mange gange. “Først skal I lære at galopere rigtigt,” sagde Alvilda. “Og når I har lært det, kan vi prøve at flyve et par meter over jorden. Men bare rolig. Jeg lærer jer at galopere i dag og i morgen arbejder vi videre med det. Så skal vi lære at flyve og springflyve. Og så kan I komme helt op i skyerne. I får 4 dage til at flyve i og træne flyvefærdigheder. Er det okay?” sagde hun. Alle nikkede. “Hvad er springflyve?” spurgte hende, der hed Ida. “Springflyve er når en pegasus tager et spring i luften,” forklarede Alvilda. “Det er ret vildt, men også ret fedt.” Lilly holdt koncentrationen mod at ride letridning. Alvilda bad dem om at komme ind på midterlinjen, for nu skulle de galopere. Hun forklarede, hvordan man skulle gøre. Det var noget med at rette ryggen og læne sig lidt tilbage og så følge hestens bevægelser. Da det var Lillys tur, var et let klem med lårene nok. Storm var en rigtig energibombe og susede afsted. Men det gjorde ikke noget, for det var nemt nok at følge hendes bevægelser. Snart havde de galoperet en runde og vendte ind på midterlinjen. “Hvor var det sjovt!” jublede Lilly og pustede ud. “Jeg vidste at du ville kunne lide det!” smilede Sia. Hun sad og klappede og roste Luna. “Det kan være at du kan blive her og få part på Storm,” sagde hun så. “Hvad?” spurgte Lilly forvirret. Hvordan skulle hun kunne blive her? Skulle hun da være på ridelejr hele tiden? “Ja, altså, vi har en kostskole her, og du kunne jo bo her et år. Så ville du kunne møde nogle af mine andre venner og det ville bare være SÅ hyggeligt,” sukkede Sia. Nøj, hvor ville Lilly gerne gå på den der kostskole. Det var blevet tid at skridte hestene af. Mens de skridtede, overvejede Lilly sine chancer for at kunne gå der. Hun ville i hvert fald prøve at overtale sine forældre.

                                               * * *

Lilly lå udstrakt i den bløde halm og nød lyden af Storms gumlen. Det var aften og hun lå og læste i Storms boks. Det var hyggeligt og beroligende. Hun vidste godt, at hun egentlig skulle ligge i sin seng nu, men Sia havde overtalt hende til at gå med ud i stalden. I det samme hørtes et klonk udenfor. Lilly sætter sig brat op. “Hvad var det?” spørger Sia. “Det ved jeg ikke. Men det er helt klart noget vi skal undersøge!” svarede Lilly. Hun tog hurtigt jakke og sko på, og Sia fulgte efter. Udenfor lå der en stålplade og tre skeer ovenpå. Det var det der havde lavet metallyden. Men hvem var det, der havde kastet tingene? I det samme kunne Lilly høre et højt vrinsk. Og så et til. Og et til. Langsomt kan Lilly genkende lyden. “Storm! Luna!” skriger hun. Pigerne skynder sig over til stalden. Men Storm og Luna er allerede væk.